Last Updated on 4. januar 2015 by thrust
Indhold
Instrumenter
Undgår man at vælte sker der normalt ikke noget med speedometer og omdrejningstæller. Jeg har aldrig været ude for fejl på omdrejningstælleren. Speedometre, der måler i miles kan uden problemer ombyttes med speedometre for kilometer eller modsat. Drevet ved forhjulet er i begge tilfælde det samme.
Reparation af kilometertæller:
Drevet til kilometertælleren i speedometeret (der sidder hvor kablet går ind) blevet temmelig slidt når cyklen nærmer sig 200.000 km. Det kan få drevet til at låse og kablet knækker. Speedometer- og omdrejningstællethuset er egentlig ikke beregnet til at skille ad, men det lader sig dog gøre. Det gælder om at få fjernet kransen, der holder sammen på glas og hus. På bagsiden af flangen saves en del riller så den ombukkede kant kan bukkes op i små stykker og kransen kan fjernes. Slidtagen i det hurtigtgående snekkedrev kan ikke fjernes, men med lidt mekanisk snilde lader det sig dog reparere på følgende måde: Sav en slids i stålpladedelen så lejehullet for den langsgående aksel kan bukkes tilbage og akslen skubbes til side. Herefter kan den tværliggende aksen (med det lille tandhjul) afmonteres. Fil nu kanterne på tænderne så disse er jævne. Det drejer sig herefter om at få sænket tandhjulet så der opstår en bedre kontakt mellem dette og det hurtigtgående snekkehjul. Akslen med det lille tandhjul skal sænkes i speedometerets venstre side. Hullet i pladen skal flyttes nedefter. Dette kan gøres ved at file hullet ovalt (med en nøglefil) således at akslen sænkes. For få hullet rundt igen (i den nye position) kan man file et hak i pladekanten over hullet og derefter med en dorn banke pladekanten med mod hullet så dette igen bliver tilnærmelsesvis rundt. Inden kransen igen monteres vil det være hensigsmæssigt at klippe en del af de opbukkede flige af og nøjes med en 4-5 stykker til at holde kransen.
El-dele
Laderegulering
Reguleringen er egentlig en kombineret laderegulering og ensretter og sidder under batteriboksen. På 2D-modellerne er det ret almindeligt at den holder op med at virke på et tidspunkt. Det er usandsynligt, at der stadig er fabriksmonterede brugbare reguleringer tilbage; alle er skiftet til en ny type, der uhyre sjældent er problemer med.
Ladespændingen skal være 14.5 V +/- 0.3 V over 2000 o/min. Den kan måles mellem batteripolerne eller mellem sort og brun ledning i det stik, der indeholder 3 ledninger. Er ladespændingen uden for tolerancen undersøges det om feltviklingens spænding er korrekt. Denne måles mellem sort og grøn ledning i det samme stik. Spændingen skal over 2000 o/min være under 1.8 V, stigende til 9 til 11 V ved stigende omdrejningstal. Se også Generator.
Laderegulering opbygget af bildele
Det kan lade sig gøre at opbygge en laderegulering/ensretter af bildele.
Inden du går i gang med opbygningen er det en god idé at undersøge prisen på den originale YAMAHA-del samt prisen på de dele som er beskrevet herunder. Den kombinerede YAMAHA ensretter og laderegulering kan erstattes af en separat ensretter og laderegulering f. eks. fra en bil. Til en konstruktion jeg lavede i 1992, benyttede jeg mig af en ny LUCAS 12V ensretter type UBB110. Ladereguleringen var en brugt del fra en bilgenerator. Den var kasseret p.g.a. opslidte kul. Ladereguleringen kan være BOSCH EE 14V 3 eller HELLA 5DR 14V, men mange andre kan anvendes. Der findes flere typer, som regulerer til de ønskede 14.5 V. De er ret billige – i 2002 købte jeg en 14.5 V “no name” regulator til Citroen BX for 117 kr. Bæmærk venligst at et bilsystem af denne type er forsynet med en ladelampe, som skal være der. Springer pæren, sker der ingen ladning. Ladespændingen skal ideelt være 14.5V, men 14V, som blev opnået med Bosch og Hella, er også OK. Ensretteren placeres et sted hvor der er tilstrækkelig køling idet der afsættes en del varme i den. I praksis kan begge dele placeres der hvor den originale lade/ensretter har siddet, nemlig under batterikassen; der hvor luften strømmer ind i luftfilterkassen. I praksis blev det hele placeret på en tildannet alu-plade på dette sted.
Det er nødvendigt at foretage en mindre ændring af ledningsforløbet: Afklip de to stik fra den originale lade/ensretter (A og B på tegningen) således, at der bliver mest muligt ledning tilbage på stikkene. Ledningen C med de to brune ledninger, som går til hver sit 3-benede stik skal klippes over således, at ladelampen kan forbindes til den ene (det er ligegyldigt hvilken). Den anden brune ledning skal ikke bruges. De to frie ender (et i hvert af de 3-benede stik) forbindes med hinanden (loddes evt.). Inden man forbinder det hele efter tegningen bør man på ladereguleringen lokalisere tilslutningerne D+, D- og DF. Spørg evt. en autoelektrikker. Lucas-ensretteren skal stelforbindes på nederste plade. Hvis man har lyst kan man placere ladelampen ved instrumenterne; ellers kan den bare placeres ved siden af reguleringen, så den kan ses under venstre sidedæksel.
For at kontrollere det færdige system skal man måle ladespændingen og reguleringsspændingen til generatorens feltvikling. Ladespændingen måles mellem DF og stel. Spændingen skal ligge på mindst 14 V. Reguleringsspændingen måles mellem D- og stel. Spændingen skal ligge omkring 1.8 V i tomgang, stigende til omkring 9 V ved stigende omdrejningstal. Se desuden Yamaha’s original manual.
Blinklysrelæ
Det sidder bag højre sidedæksel.
Automatisk blinklysafbryder
Den sidder bag højre sidedæksel. Den modtager impulser fra kilometertælleren således, at blinklyset slår fra efter 200 m. kørsel. Knækker speedometerkablet må man huske selv at afbryde blinklyset.
Stoplyskontakter
For at afmontere kontakten ved styret er der en lille plasticpal, som skal skubbes ind. Man kan komme til den på undersiden af hovedcylinderen for forbremsen. Stoplyskontakten for bagbremsen aktiveres af en trækstang til fodbremsepedalen og kan justeres til korrekt brydepunkt med at dreje på plastmøtrikken.
Akkumulator
Akkumulatoren har målene: bredde= 135 mm, Dybde= 90 mm, højde= 165 mm. Typebetegnelsen er YB14L-A2 og er på 14 Ah (amperetimer). Sørg for at overløbsslangen er monteret; så undgås det at syredampene får batterikassen til at ruste.
VIGTIGT: For at få en akkumulator til at holde længe bør den altid være fuldt opladet; også om vinteren hvor man ikke kører. Når vinterens stilstandsperiode er nået, bør man derfor tage batteriet af motorcyklen, lade det helt op og stille den gerne et køligt, men frostfrit sted. I løbet af vinteren lades det op et par gange. Se efter at der er den korrekte mængde vand på.