Retur til fællesturbeskrivelse

Lidt yderligere om Sydvestsjælland 2003

Kommentarer til fællesturen

Arrangøgruppen for 2003 valgte at undlade de afkrydsningsskemaer, som siden 1996 har været fast bestanddel ved afslutningsmiddagen. Grunden til dette er flere. Det er efterhånden begrænset med nye oplysninger disse kunne tilføre fællesturarrangementet. De skiftende arrangører har efter bedste evne forsøgt at spore turene ind efter de generelle ønsker. Efter turen har det været et meget omfattende og tidsrøvende arbejde at bearbejde oplysningerne på disse skemaer. En savn er det dog at vi med manglen af disse skemaer ikke umiddelbart har mulighed for at finde frem til nye folk, som kunne tænke sig at blive hjælper på den efterfølgende tur. Derfor skal der her lyde en opfordring til at gi' sig til kende hvis man ku' tænke sig at gi' en hjælpende hånd. En opfordring Kai Andersen også kommer ind på i fællesturfilmen ved afslutningsfrokosten på Restaurant Sommerlyst. Kontakt Kai på tlf. 20 32 09 42 hvis du kunne være interesseret i at hjælpe på turen 2004.
Arrangør- og hjælpekørergruppen siger hermed tak til alle de, som fulgte og bar ved dette års tur.

Fællesturvideo 2003

Filmen, som blev optaget under fællesturen, kan bestilles ved at indbetale 125 kr. på GIRO 16 84 13 31 til: MCTC v/ Annalise Jørgensen, Vestervej 3, Ørsted, 6560 Sommersted. GIRO-nummeret er det samme som ved tilmelding til turen. Benytter du HomeBank kan pengene indsættes på konto nr. 1199 0016841331. I prisen er der inkluderet forsendelse. Skriv tydelig navn og adresse på girokortet eller meddelelsesfeltet hvis du benytter HomeBank, og husk også at notere hvad du bestiller; i dette tilfælde altså: FÆLLESTURVIDEO 2003 samt evt. antal.
I filmen, som varer 41 min, fastholdes weekendens begivenheder i levende billeder og HI-FI stereolyd. Som sædvanligt er der indlagt musik og forklarende speak. Som noget nyt er filmen kopieret direkte fra harddisk til færdigt bånd. Det er en langsommelig proces, men kan retfærdiggøres af det lille oplag, som forventes at være omkr. 25 film. Den tekniske kvalitet bliver ligeledes bedre end hvis filmen som tidligere skulle have været omkring en kopieringsvirksomhed. Prisen for filmen er den samme som for 2002-filmen. Det er vigtigt at understrege at ingen personer tilknyttet fællesturarrangementet får del i hverken over- eller underskud fra salg af disse film.

Billederne er taget af Erland Andersen (hjælpekører)
Flådestationen
Flådestationen
på vej.....
MC Suså ved Tystrup Sø
MC Suså ved Tystrup Sø
Tystrup Sø


Karrebæksminde
Karrebæksminde
Lørdag aften på Skælskør vandrehjem
Skælskør havn
Turbåden
Veterantoget i Skælskør
Inde i veterantoget
Restaurant Sommerlyst
Restaurant Sommerlyst
Klar til hjemkørsel

Opdateret d. 29.4.2004