Intro til Ioniq

Hyundai Ioniq findes i 3 udgaver. En Hybrid, en Plug-in og en Electric. Bilen fås ikke med benzinmotor alene. Karosseri og udseende er ens for de 3 udgaver og baggrunden for denne lidt udsædvanlige konstellation har sikkert fra Hyundai’s side være at opnå de besparelser, der ligger i at benytte flest mulige ens komponenter til bilerne. Det er helt bevidst, at bilerne på alle mulige måder skulle ligne almindelige biler. Hyunday har ikke ønsket at følge tendensen til at el-biler skulle have lidt aparte udseende.

Hybrid udgaven har en 1.6 liter benzinmotor på 120 HK samt et batteri på omkr. 1.5 kWh, som oplades under kørslen og når man bremser. Det er ikke muligt at tilføre strøm til batteriet udefra. Fordelen ved batteriet er hovedsaglig for at spare benzin idet benzinmotoren stopper i længere tid end for almindelige biler med start stop teknik.

Plug-in udgaven har samme benzinmotor som Hybrid’en, men har et batteri på 8.9 kWh, som også oplades under kørslen og når man bremser, men derudover kan batteriet oplades udefra. I Plug-in udgaven har man mulighed for at køre op til 50 km på ren el og man vil derfor kunne klare mange mindre ture på el alene. Lader man derefter batteriet udefra vil man opnå ret så betragtelige besparelser på benzinen. Opladningen foretages som type 2 opladning. Der er ingen mulighed for hurtigladning: CCS combo 2. Kan dog også oplades via en alm. stikkontakt.

Electric er den rene el-udgave (uden benzinmotor). Den har et batteri på 28 kWh, som giver den en rækkevidde på fra 180 km (vinterkørsel) til 240 km (sommer). Distancerne afhænger meget af hvordan man kører, men de nævnte distancer er absolut realistiske og er erfaringsværdier og ikke fabriksværdier. El-motoren er på 120 HK. Opladningen af batteriet er enten type 2 eller hurtigopladning: CCS combo 2. Kan dog også oplades via en alm. stikkontakt. Billedet viser en Electric hvilket kan ses på, at der ikke er noget frontgitter.
I det følgende vil det udelukkende handle om Ioniq Electric, selv om noget af det vil kunne benyttes på de andre Ioniq’er.

Top