Opladning hjemme

Last Updated on 28. juni 2021 by thrust

Har man anskaffet sig en elbil vil de fleste sikkert betragte det som særdeles hensigtsmæssigt at man kan oplade sin bil hvor den holder parkeret om natten, til eksempel i sin carport.

I princippet er der 2 måder for dette. Man kan benytte den lille lader, som f.eks. følger med Hyundai Ioniq fra ny. Denne lader betegnes af mange spøgefuldt som “mormorladeren” idet man forestiller sig den anvendt når man er på besøg hos mormor i nogle timer. Den anden mulighed er at lade fra en “rigtig” ladeboks.

Mormorladeren

…….. tilsluttes en alm. 230V stikkontakt. Der er ikke krav om jordforbindelse. Laderen tilsluttes bilen med et Type 2 stik. Eksemplet i det følgende gælder for den lader, der følger med Hyundai Ioniq. Der er 3 ladeniveauer: H, M og L med henholdsvis 12A, 9A og 6A strømbegrænsning. Man skifter mellem niveauerne med en firkantet gummiknap på bagsiden. Der kan ikke skiftes mens der bliver ladet. Endvidere kan man i bilen under: Ladestrøm – Normal [mobil], reducere ladestrømmen. Jeg har undersøgt hvad resultatet er, når alle 9 kombinationsmuligheder anvendes. Grundlæggende er det boksen, der bestemmer.

Er boksen sat på H og bil på Maximum så lades der med ca. 2 kW til batteriet (målt med EVNotify). Alle andre kombinationer fremgår af diagrammet. Man kan komme helt ned på 0,3 kW. Den høje del af en søjle i samme farve indikerer det, der trækkes fra 230V nettet mens den lave del er ladeeffekten til batteriet. De gule prikker viser den samlede virkningsgrad for laderen + AC/DC converteren i bilen. Virkningsgraden er max 0,77 (77% svarende til et tab på 23%) og er efter al sandsynlighed mest knyttet til bilens indbyggede AC/DC converter idet tabet i selve mormorladeren må formodes at være forholdsvis lavt.
Sikkerhedsstyrelsen
anbefaler som udgangspunkt, at laderen – hvis den er tilsluttet en almindelig stikkontakt – ikke trækker mere end 6A over mange timer, idet der er risiko for overbelastning af elnettet i huset. Hvordan det alligevel vil kunne lade sig gøre uden risiko at trække over 10A fremgår lidt længere nede. Se sikkerhedsstyrelsens retningslinjer vedr. brug af “mornorladeren” .

Den “rigtige” ladeboks

Denne er tilsluttet husets 3-fasede elnet og her vil der også være 230V til rådighed, men med 16A i hver fase. En sådan boks vil levere omkr. 3.1kW pr. fase til bilens batteri. Benyttes alle tre faser vil det være omkr. 9.3kW til batteriet. Installationen kaldes også en 11kW installation fordi det er den effekt boksen trækker fra nettet og også stort set leverer til bilens ladeport. Da denne type ladeboks ikke følger med bilen må man selv anskaffe den. Her er der så igen 2 muligheder. Man kan købe en ladeboks og få en elektriker til at etablere tilslutningen i carporten eller på husmuren. Alternativt kan man abonnere på strøm til elbilen og få strømudgiften reduceret i form af strømreffusion (se afsnittet om Hjemme-abonnement længere nede). Ladeboksen kan være lejet eller man kan eje den. Lejes boksen skal den som udgangspunkt returneres hvis abonnementet opsiges, men der findes også abonnementer hvor man ved opsigelse af abonnementet vil kunne købe boksen for et mindre beløb.

Billedet til venstre viser et eksempel på en købt ladeboks uden abonnement. Den viste bokstype er i princippet mobil idet den er tilsluttet en rød CEE-industri-stikdåse, som indeholder 3 faser, 0 og jord. Selve boksen kan hægtes af vægen således at man kan tage den med sig. Elektrikerens opgave indskrænker sig til at montere og forbinde den røde CEE-stikdåse. Bemærk, at den røde CEE-stikdåse skal være forberedt til brug for en ladeboks til elbiler, så er man i tvivl om det er tilfældet, må en elektriker på banen hvis man til eksempel køber et hus hvor stikket allerede er monteret. Laderen monterer man selv. Mange leverandører har bokse, som monteres fast på væggen – lige som f.eks. Clevers hjemmelader-boks. Det vil bl.a. være  bokse på lejebasis hvortil der er knyttet en strømrefusion, men også købte bokse kan være fastmonterede. Boksene fås både i 1-fasede og 3-fasede udgaver og begge typer kan anvendes selv om bilen kun kan udnytte 1 fase. Priserne for en ladeboks ligger på fra lidt under 3.000kr til over 20.000kr.

Selve CEE-stikket, som man skal have for at kunne tilslutte en løs lader, kan man med fordel vælge med et 230V udtag – under den blå klap – således, at man har alm. 1-faset 230V til rådighed til andet formål (billedet). 230V udtaget kan i stedet for dansk jord være et Schuko-stik. Ønsker man at benytte mormorladeren på daglig basis (i det tilfælde at man har fravalgt køb af en “rigtig” ladeboks) må det stærkt anbefales at tilslutte mormorladeren til CEE-stikket idet laderen hermed forbindes til en 16A installation med deraf følgende reducering af risiko for overbelastning. Det vil yderligere være en fordel at lade med mormorladerens fulde effekt, idet virkningsgraden for denne + bilens AC/DC converter falder ret meget når amperene nedsættes.
Man kan også anskaffe en selvstændig mormorladere og så have den originale liggende i bilen.

I Danmark findes der 2 toneangivne selskaber, som man kan tegne abonnement hos. Det er E.ON og Clever som også har en mængde ladestandere spredt ud over fædrelandet – det gælder hurtigladerne, der leverer 50kW eller mere, samt de små Type 2-ladere, som står på mange P-pladser. Se mere om Opladning på farten.

Hos E.ON og Clever er det for hjemmeladning muligt at vælge flere abonnementstyper. Her må jeg henvise til de enkelte hjemmesider idet abonnementerne og tilhørende priser kan ændre sig.

E.ON’s hjemmeside.

Clevers hjemmeside.

En vigtig detalje er, at man med et af disse abonnementer kan få refunderet den udgift, man har ved i første omgang at betale den strøm ladeboksen tager via tilslutningen til sit hus. Den fordel har man ikke hvis man i stedet har valgt selv at købe sin ladeboks, men til gengæld betaler man så ikke noget abonnement. Princippet med abonnement (f.eks. 750 kr/mdr for et abb. købt sammen med bilen fra ny) er, at man ikke får yderligere udgifter til opladning hjemme samt ude – såfremt man udelukkende benytter ladefirmaets egne ladestandere. Refusionen – som udgør omkr. 2kr/kWh og som svinger lidt efter markedsprisen for strøm – bliver beregnet på basis af den mængde strøm (i kWh) boksen trækker fra nettet. I nogle ladebokse findes et SIM-kort, som sender kWh-oplysninger til leverandøren hver gang, der bliver ladet, men andre systemer findes også. På baggrund af disse oplysninger udregnes refusionen.

Hjemme-abonnement

Der findes desuden andre leverandører af ladebokse, hvor det også er muligt at opnå reffusion. Disse fremgår af www.ladepris.dk. Fælles for en stor del af disse er, at man får adgang til reffusion i den strømudgift, man via ladeboksen har til opladning af sin bil. Lejen udgør typisk omkr. 100 kr pr mdr og reffusionen omkr. 1 kr pr kWh. Oprettelse af abonnement koster i omegnen af 4.000 til 15.000 kr. I nogle af aftalerne indgår installationen i prisen. Har man allerede en ladeboks, som man ønsker at nedtage og erstatte med en anden, vil man sikkert kunne få installationen af den nye boks noget billigere. Abonnementet omhandler udelukkende opladning via ladeboksen og har ikke noget at gøre med opladning ude fra hjemmet. Har man dette hjemme-abonnemet, så vil man i princippet være henvist til at betale den fulde pris de gange man oplader ude fra hjemmet, men er så heller ikke bundet af en bestemt leverandør.

Hvad findes der af abonnementer og ladebokse på markedet?

www.ladepris.dk kan finde frem til hvilke abonnement og hvilken ladeboks, der passer til sit behov. Markedet for dette ændrer sig jævnligt, så derfor er det bedst, at ha’ tilgang til korrekte oplysninger. Ladepris.dk opdateres derfor jævnligt.

Fasedeler

Ladeboksen, som tilsluttet husets 3-fasede elsystem, vil som udgangspunkt trække 16A pr fase hvilket som nævnt ovenfor giver omkr. 3.1kW til batteriet. En del biler – herunder Hyundai Ioniq og Kona – er grundlæggende konstrueret til at kunne trække 32A i én fase. I Danmark er der krav om at alle 3 faser skal belastes ligeligt når der trækkes 32A. Dog må man gerne trække 16A i 2 faser hvilket har fået nogle ladeboks-leverandører til at tilbyde et system – en fasedeler – hvor man benytter 2 faser på hver 16A til at fremskaffe 32A i én fase således at effekten nærmest fordobles og opladningstiden reduceres. Clever, EVSE og ladebokse som Accelev og sikkert også andre, kan levere en sådan løsning og kunne være interessant for biler med store batterier, der kun kan lade med én fase. Man bør man være opmærksom på, at ladebokse med indbygget fasedeler ikke nødvendigvis vil kunne levere strøm i 3 faser – hvis man efterfølgende skulle ha’ ønsker om dette. Man bør også være opmærksom på, at virkningsgraden af det nævnte aggregat kan være ret dårlig, så det kan koste lidt ekstra for den hurtigere opladning. Man kan minimere tabet ved at sørge for at aggregatet kun er tændt når man lader bilen.

Top